Privat aftendrama hjemme hos homøopaten!

Min hånd 10 timer efter forbrænding

Jeg læste engang et interview med nogle børnelæger der arbejdede på en skadestue i London. Hele interviewet handlede om de mest almindelige uheld der kan ske derhjemme med børnene og hvad man kan gøre i tilfælde af at uheldet er ude og hvordan man kan forebygge naturligvis. Og der var også en meget simpel lille bøn fra de interviewede læger: Stil teen højt oppe, så børnene ikke kan nå den! Faktisk, er forbrændinger med kogende vand, den skade de ser mest på skadestuen, når der er børn involverede. Det er et godt råd!

Enhver forbrænding skal tages alvorligt, og hvis man er forbrændt på et område der nogenlunde dækker størrelsen af huden på ens hånd, så skal man tage på skadestuen med det samme. Lige så skal enhver 3. grads forbrænding tages på skadestuen. Og er der tale om en større 2. grads behandling hvor der dannes blærer på huden, så bør man også overveje at tage en tur på skadestuen og få det kigget på.

Men det vigtigste råd omkring forbrændinger af enhver art, er naturligvis at det bliver nedkølet hurtigt og ligeså længe som patienten kan holde det ud. Og er der gået hul på huden, skal man bestræbe sig på at holde området så rent som muligt ligeså, enten ved at bruge rindende vand, eller ved simpelthen at dække området af med husholdningsfilm og et håndklæde eller lignende ovenpå, inden man køler med isposer eller hvad man nu har til rådighed. Først derefter kan man begynde at tænke på anden behandling.

Jeg havde 'fornøjelsen' af at pådrage mig en en lille 1. gradsforbrænding på min hånd i går aftes, så jeg kunne opleve 'min egen medicin'. Og det var heldigvis en god oplevelse.

Så meget creme skal der være på, hele tiden.

Jeg var så dum at jeg lige bar på for mange ting på een gang, herunder en termokande med frisktlavet te, men hvor jeg ikke havde fået skruet låget ordenligt på. Og da computeren var ved at glide ud af min hånd, begyndte teen at hælde sig ud over min hånd, av av. (Og åh, hvor var det bare dumt).

Jeg tog straks hånden under den kolde hane, og holdt den der så længe jeg kunne (det var ikke så længe). Derefter tog jeg den fantastiske "Burns Cream" fra Nelson's, som er et homøopatisk blandingsprodukt som er fantastisk til forbrændinger. Jeg lagde et tykt lag på. Min hud brændte og det gjorde meget ondt. Så jeg tog også det homøopatiske lægemiddle Hypericum, som er godt til de her smerter der kommer fra nerverne. Efter en 5-10 minutter var jeg smertefri. Min hud sugede cremen til sig, og smerten kom tilbage. Så jeg fik næsten brugt en helt tube creme og jeg måtte tage en 6-7 doser af Hypericum inden jeg gik i seng. Men her til morgen er jeg meget tilfreds med resultatet. Huden strammer en lille bitte smule, sikkert fordi der er noget væskedannelse bag huden. Og misfarvningen af huden er tydelig nok. Men jeg har ingen smerter overhovedet, nu bare 10 timer efter. Og det er ret heldigt, for jeg havde glædet mig til at lave en masse mad i weekenden. Og det havde jo været helt umuligt hvis hånden var blevet følsom overfor varme, som det så ofte er ved forbrændinger!

Og jeg har straks lagt en bestilling ind på mere af Nelson's Burns Cream, for jeg vil ikke være det foruden i min førstehjælpskasse nogensinde!

Kærlig hilsen,
Mette

www.mettemitchell.dk

Cellesalte

Cellesalte er en sådan en slags afart af homøopati. Sådan en lille bi-ting som vi lige får lidt undervisning i. Der er ikke helt så meget at lære om dem, da der kun er 12 af dem. Sammenlignet med de 1000'vis af lægemidler vi har i homøopatien er det jo ret overskueligt. Men der er bred enighed om at det er et skønt supplement at kunne give vores klienter, -og til os selv!

Celle saltene er ret 'fysiske' lægemidler, og de kan mærkes ret hurtigt på den generalle fysiske (og dermed så også mentale) vitalitet.

De 12 cellesalte blev opdaget af Dr. Scheussler i 1900-tallet. Han fandt ud af, at når menneske kroppen blev brændt, så bestod den tilbageblevne aske af 12 mineraler. Han konkluderede at dette måtte være grundbyggestenene af menneskekroppen, og han fik disse mineraler isoleret som næsten homøopatiske lægemidler.

Den største forskel er at potensen (fortyndingen af mineralet) altid er meget lav. I homøopatien arbejder vi med meget høje potenser (fortyndinger). Cellesalte bliver også lavet i laktose pulver og ikke blot igennem fortynding med vand eller alkohol, og dermed er cellesalte en langt mere fysisk tilstede dosis, hvor homøopati kommer helt ned på 'vibrations niveau'.

Cellesalte virker fantastisk på fysiske lidelser. Så de er helt vidunderlige at bruge som supplement til en homøopatisk behandling. Nogle bliver så glade for cellesaltene og den vitalitet de bringer at de simpelhen tager 1 af hver pille, hver dag, som en slags vitaminpille.

I øjeblikket tager jeg selv 5 forskellige, og jeg kan beskrive her hvorfor jeg tager nogle af dem, og måske sådan illustrere hvad de kan bruges til/ for:

CALC FLOUR: Denne tager jeg for min hud. Jeg har været en lidt nedslidende periode igennem, og har tabt mig en lille smule. Calc Flour hjælper med at få huden til at trækken sig sammen igen. Alle kvinder burde tage det efter en fødsels! (Det er iøvrigt også rigtigt godt til dårlige tænder).

KALI PHOS: Det er godt for nervesystemet, og jeg tager det her mens jeg lige finder balancen igen, efter bølgerne har gået højt et stykke tid, og jeg godt kan mærke at jeg ikke står helt så stabilt som jeg kunne ønske mig.

MAG PHOS: Det tager jeg for nogle stride mavesmerter jeg har haft, hvor Mag Phos homøopatisk har hjulet mig akut. Så jeg besluttede mig for at tage det som cellesalt også, og måske sådan forebygge mavesmerter! Nu dette lægemiddle som virkede rigtigt godt på mig homøopatisk faktisk findes som cellesalt, så synes jeg ligeså godt jeg tage det det også. Tiden vil vise om det hjælper mig aka. om der kommer mavesmerter igen, og hvor kraftige de i så fald er. So far, so good!

Man kan tage dem direkte på tungen, hvor de hurtigt opløses. Eller man kan smide dem i en flaske med vand, hvor de også hurtigt opløses, og drikke dem i stedet for i løbet af dagen.

Cellesalte kan købes hos de fleste helsekost, og findes ofte på den samme hylde som homøopati. Du kan også spørge om det, når du besøger din homøopat.

Kærlig hilsen,

Mette

www.mettemitchell.dk

Antiperspirant vs. Krystal Deodorant

Dengang jeg rejse meget, gik jeg vildt meget op i de ting jeg havde i min toilettaske. Toilettasken blev nærmest symbolsk for 'hjemme', og jeg brugte de samme produkter slavisk i mange mange år.

Jeg brugte Aveda shampoo, Kiehl's bodylotion, Mac make-up servietter til at fjerne make-up med, YSL make-up, Biotherm deodorant og et udvalg af andre produkter jeg købte når jeg hang ud i lufthavnene.

Og et af de produkter jeg brugte nærmest religiøst, var min Biotherm deodorant. Jeg havde bare konstateret af det var den deodorant der virkede bedst på mig, og jeg betalte gladeligt de 165 kr. den kostede, og brugte cirka en deodorant pr. måned.

Men efter en brandtale fra en af lærerne på skolen om farene ved at bruge anti-perspirant, og nogle spekulationer om forbindelsen mellem brugen af deodorant og brystkræft, besluttede jeg mig for at prøve noget helt andet, nemlig noget så fodformet som en krystal deodorant! Og efter at have læst i dagens nyheder om forbindelsen mellem parfumerede deodoranter og allergi, fik jeg lyst til at dele min oplevelse med det her. Kort fortalt viser en undersøgelse lavet af Videncenter for Allergi på Gentofte Hospital, at 25% af dem der har parfume allergi, har fået det igennem brugen af deodorant. Klik på linket for at læse hele artiklen fra Politikken.dk.

Jeg fandt en krystal deodorant på en støvet hylde i en helsekost og betalte cirka en 50'er for den, og den skulle kunne holde cirka et år, fik jeg fortalt. 'Yeah right', tænkte jeg umiddelbart og tog det meget grimme produkt med hjem, og savnede allerede min Biotherm, og dens duft af renhed. Men jeg begyndte at bruge den, og til min store overraskelse så virkede den! Og den lavede heller ikke pletter på mit tøj. Jeg var målløs. Så ikke nok med at jeg med et slag havde beskyttet mig bedre mod parfume allergi, og slap for at tænke på nogle udokumenterede links imellem brugen af deodorant og brystkræft, så sparede jeg nu også lige knapt 2000 kr om året. Jeg kan ikke lade være med at føle mig lidt 'narret' ved at have brugt noget som helst andet før. Det er jo helt skørt!

Ok, indrømmet, der kom nogle varme dage hvor jeg synes jeg kunne lugte mig selv lidt, men så kom jeg i tanke om at det skete jo også med min elskede Biotherm. Ingen er perfekte!

Ha en dejlig dag,
Mette

www.mettemitchell.dk

Skal jeg lytte til min krop eller mit sind?

Se lige den her lille, inspirerende video fra Deepak Chopra.

 

Blev du overrasket over svaret?

Er vi ikke lidt blevet opdraget til at tænke at kroppen er primitiv og dyrisk? Så hvorfor skal vi lytte til vores krop, før vi skal lytte til vores sind, ifølge Deepak?

Han svarer jo selv på det, og det er jo fordi at kroppen ikke kan manipuleres på samme måde som dit sind, med kloge og velovervejede tanker. Kroppen er heller ikke fordømmende, den er ganske enkelt et produkt af helheden. Men vi kan ikke diskutere med kroppen og sige "hold nu op med at gøre ondt der, det er noget pjat", på samme måde some vi kan sige til et sind "tag dig nu sammen, det er noget pjat". Kroppen reagerer nådesløst.

Og det er netop sådan vi ser og oplever symptomer som homøopater. Et fysisk symptom er aldrig kun fysisk. Når man kigger lidt nærmere, så dukker der ofte et følelsesbetonet mønster op der er forbundet med de fysiske symptomer. Og homøopaten behandler det hele, det fysiske som det følelsesmæssige.

Det forklarer også hvorfor så mange patienter oplever utroligt gode resultater med homøopati, når der er tale om kroniske lidelser så som astma, eksem og migræne. Og ligeså med de tilbagevendende akutte tilstande, så som ørebetændelse og halsbetændelse.

Din krop reagerer i den grad på alt omkring den, og det er en rigtig god ide at lytte godt efter, og respektere de signaler den sender og huske at reagere på dem.

Kærlig hilsen,
Mette

www.mettemitchell.dk

Lær at lave mad med tofu

Jeg lærte at spise tofu, i den tid jeg havde glæden af at rejse meget i Japan. Det var som regel rigtigt godt, og jeg lærte virkeligt at sætte pris på det. Faktisk blev jeg så glad for det, at jeg begyndte at bestilte tofu hvis det var på kortet når jeg besøgte en god resturant, uanset hvor jeg var. Og det var altid lækkert. Og selvfølgelig så er tofu også protein og samtidig indeholder det ikke særligt mange kalorier. Så jeg besluttede mig for også at lære at lave mad med det selv.

HVORDAN LAVER MAN LÆKKERT MAD MED TOFU?
Jeg begyndte at lede efter tofu kogebøger og jeg fandt..... ingenting! Jeg kiggede i alle bogbutikker jeg kom forbi i London, mens jeg boede der. Jeg downloadede endda nogle apps som lovede lækre tofu opskrifter, men jeg var ikke det mindste inspireret. Og der gik faktisk et par år før jeg fandt noget jeg virkeligt synes var godt. Men endeligt en dag, fandt jeg af en omvej, en super kogebog, som virkeligt inspirerede mig til at lave mad med tofu.

"HOW TO COOK YOUR LIFE"
Jeg downloadede en dag en dokumentarfilm der hed "How to cook your life", og den handlede om madlavning i et zen tempel i San Francisco. Og faktisk var det den film, der for alvor fik mig på sporet til at blive vegetar.

Kokken i dokumentaren hedder Edward Espe Brown, og i filmen deler han sine tanker om madlavning og zen. Og jeg blev ret glad, da jeg fandt ud af at han har skrevet en kogebog der hedder "The Complete Tassajara Cookbook" og jeg bestilte den straks. Tassajara er navnet på templet i San Fransico.

TASSAJARA
Og nu har jeg har lavet en del mad fra hans bog, og det bliver altid ekstremt lækkert. Så jeg har kigget lidt videre på amazon.co.uk og har fundet et par kogebøger mere, der er skrevet udfra det mad der serveres på Tassajara. De har skiftende kokke der, og flere af dem har skrevet bøger. Jeg er blevet ret vild med en der er skrevet af  Karla Oliveira der hedder " Tassajara Cookbook -lunches, picnics & appetizers". Den er fyldt med lækre dips, virkeligt gode tofuopskrifter, småkageopskrifter og ideer til salater. Og det er faktisk den bog der for alvor lærte mig at lave mad med tofu. Den lærte mig at marinere det, blande det sammen med andre ingredienser på smarte måder og endda bruge det i salat dressing. Jeg bruger bogen så meget at nogle af siderne er klisteret sammen.

Så købte jeg også "Tassajara Dinners & Desserts" som er skrevet af Dale og Melissa Kent, som er en smule mere kompliceret mad. Men jeg kastede mig ud i at lave tofu "Dragon Balls" derfra til en aften jeg havde gæster, og alle elskede dem, også dem som aldrig havde spist tofu før. Der er også nogle superlækre supper i den, som jeg elsker at lave om vinteren.

Så jeg anbefaler kogebøgerne fra Tassajara af hele mit hjerte, og så selvom de er på engelsk og målene i "cups". De har inspireret mig til at lave mad jeg ikke kunne drømme om, og alle mine planer om at lave lækker tofumad er blevet opfyldt. Det er lækkert mad om man er vegetar eller ej.

Du kan klikke på de her links for at se bøgerne på amazon.co.uk og længere nede kan du se traileren til filmen "How To Cook Your Life".

Kærlig hilsen

Mette

www.mettemitchell.dk

"The Complete Tassajara Cookbook" af Edward Espe Brown
"Tassajara Cookbook -lunches, picnics & appetizers" af Karla Oliveira
"Tassajara Dinners & Desserts" af Dale og Melissa Kent

Ræk mig saltet, jeg er så ked af det!

Da vi flyttede til Danmark, observerede jeg naturligvis min datter nøje for at se hvad der skete med hende. Jeg holdt øje med hende, stillede hende spørgsmål om hvordan hun havde det, og hvad hun syntes om dit og dat. Nogle gange ville hun ikke snakke, og nogle gange åbnede hun op ud af det blå. Det tror jeg alle forældre kender.

Og jeg kunne se at hun forandrede sig. Hun gik fra at være meget et 'Pulsatilla-barn', som er det meget søde barn, der også er lidt pylret og mor-syg til at være lidt mere hård og alvorlig udenpå efter hun blev tvunget til at gå over hendes egne grænser, ved at starte på en ny skole og skulle til at færdes på dansk blandt nye børn. Hun gik desuden fra aldrig at være tørstig til at være meget tørstig hele tiden.

UDVIKLING KRÆVER SIT BARN
Det var hårdt for hende og det var godt for hende. Jeg kunne se hun voksede lidt hver dag. Hun lærte hvordan skolen fungerer, hun fik nye venner, fandt nogle andre børn der taler engelsk, hun blev duks, hun lærte at cykle, var på skoleudflugt, til fødselsdag, byttede madder med de andre i klassen osv osv. Det hele var nyt for hende og det var udfordrende.

REAKTION
Jeg bemærkede også at hun blev ked af det om aftenen, lige inden hun skulle sove. Hun begyndte at græde og fortælle mig om ting der var sket som hun ikke brød sig om; nogen der ikke ville lege med hende og sådan noget. Jeg bemærkede også at hun blev meget vred når hun slog sig bare det mindste.

Alle de her små ting og hele vores situation, fik mig til at give hende en dosis af et homøopatisk lægemiddel der hedder Nat Mur. Det er lavet af noget så simpelt som bordsalt. Og det er et rigtigt godt lægemiddEL til når man er ked af det, men ikke rigtigt kommer af med det. Jeg gav det til hende en aften inden hun skulle sove. Og jeg skulle ikke vente længe på at se effekten af lægemidlet.

Den næste morgen i skolen, var den første gang hun ikke holdt læreren i hånden da jeg gik. Og dagen efter ville hun sige farvel ved cykelskuret og selv gå op. Og jeg tror hun er begyndt at nyde hendes nye frihed i skolen lidt mere nu hvor hun er blevet vant til rammerne. Hun er endda begyndt at snakke om at selv gå i skole om morgenen (så er det vidst mor der skal i behandling lidt først tror jeg!!)

Det kan godt være jeg giver hende en dosis mere, det må jeg lige se. Men vigtigst af alt er naturligvis omsorgen og tiden til at kunne snakke og grine. Og det vil altid være den bedste medicin!

Kærlig hilsen,
Mette

www.mettemitchell.dk

Opium & Mig

Det har været en tumult tid, de sidste mange måneder. Og både min datter og jeg har været utroligt pårvirkede af vores flytning tilbage til Danmark, at vi ikke bor sammen med far mere og så naturligis det store skoleskift og hele omvæltningen med sproget. Det med sproget har været et meget stort tema for min datter.

Men vi har også begge fået nogle utrolig gode homøopatiske lægemidler til at hjælpe os, som jeg gerne vil fortælle om her. Og jeg vil starte med at fortælle om det lægemiddle som jeg selv tog.

Kort tid efter at jeg var kommet tilbage til Danmark, mærkede jeg at jeg ikke sådan helt rigtigt var her. Jeg løb rundt og ordnede ting, pakkede ud, samlede møbler og hængte billeder op. Jeg kørte rundt og hentede ting, slæbte kasser og koordinerede leveringer. Og når jeg faldt i søvn om aftenen, så kunne jeg lige skimte nok ud min travlhed, til at se at jeg ikke var her, sådan rigtigt.

UDE I FREMTIDEN
Jeg kom også til at tænke på at de sidste måneder i jeg var i London havde jeg levet mere eller mindre ude i fremtiden, og beskæftiget mig med at købe en lejlighed i Århus og møbler og alt det der. Alt hvad jeg havde foretaget mig var foregået ude i fremtiden. Den fremtid jeg sad i nu, men som jeg ikke rigtigt var i alligevel. "Det kommer nok" tænkte jeg, "det kommer nok!"

MAVESMERTER OG TRAVLHED
Men så begyndte jeg at få nogle afsindige mavesmerter som altid dukkede op om natten. Det gjorde så ondt at jeg blev nødt til at stå op. Jeg greb sådan lidt i halvsøvne ud efter et lægemiddel der hedder Nux Vomica, bl.a. pga. tidspunktet som mavesmerterne kom på, men også fordi det er et lægemiddel man ofte bruger til meget travle mennesker. Og jeg havde godt nok travelt. Og det var som om at det hjalp lidt, smerterne forsvandt i hvert fald igen. Men det blev også ved med at komme tilbage. Hvilket er en god indikation af at man skal have fat i et andet lægemiddel.

ER JEG TIL STEDE?
Og det begyndte jeg at tænke over, og jeg vendte tilbage til den her følelse af at jeg ikke rigtigt var her. Og det ledte mig mod lægemidlet Opium. Det er et homøopatisk lægemiddle der en god chance for at man hiver frem på et tidspunkt, når man har en patient der er blevet misbrugt. Når man er blevet misbrugt, så har sindet den mulighed at ”forlade kroppen”, så misbruget ikke skal opleves direkte. Og det kan være svært så at finde tilbage igen, og man føler man går rundt i en omtåget tilstand. Lidt som om man har røget opium. Jeg var selvfølgelig ikke blevet misbrugt, men jeg følte mig omtåget og distanceret fra det hele. Opium bruges også til forstoppelse. Så uden at tænke mere over det, så tog jeg en homøopatisk Opium pille. Natten efter oplevede jeg en forværring af mine fysiske symptomer og fik simpelhen så ondt i maven igen, det var hæsligt. Men så stod jeg op om morgenen og gik på toilettet 5 (fem!) gange inden morgenmaden. Der var måske forklaringen på mine mavesmerter.

Efter en lille uge eller deromkring, så følte jeg også at jeg mere ankommet. Og jeg kunne begynde at se mig omkring i stuerne og med tilfredshed konstatere at det jeg havde udrette omtåget, passede mig ganske godt, og her kan jeg rigtigt godt lide at være. Når jeg kigger tilbage nu, på min første tid i Danmark, så kan jeg faktisk næsten ikke huske noget. Jeg kan naturligvis se alt hvad jeg har lavet, men jeg kan ikke huske hvordan jeg havde det. Så det er virkeligt rart at føle mig tilstede nu. Og ikke vågne op om natten med mavesmerter mere naturligvis. Jeg skal måske også lige tilføje at jeg sidenhen har lavet en leverflush, med god effekt, fået akupunktur og massage. Jeg synes at det lige nu er et godt tidspunkt at passe lidt bedre på mig selv, specielt nu min første vinter i Danmark står og venter lige om hjørnet!

Min næste blog kommer til at handle om det lægemiddel jeg gav min datter, som hjalp hende med at bearbejde denne store omvæltning i hendes liv (sammen med en masse kærlighed og omsorg naturligvis).

Kærlig hilsen,
Mette

www.mettemitchell.dk