Jeg lærte at spise tofu, i den tid jeg havde glæden af at rejse meget i Japan. Det var som regel rigtigt godt, og jeg lærte virkeligt at sætte pris på det. Faktisk blev jeg så glad for det, at jeg begyndte at bestilte tofu hvis det var på kortet når jeg besøgte en god resturant, uanset hvor jeg var. Og det var altid lækkert. Og selvfølgelig så er tofu også protein og samtidig indeholder det ikke særligt mange kalorier. Så jeg besluttede mig for også at lære at lave mad med det selv.
HVORDAN LAVER MAN LÆKKERT MAD MED TOFU?
Jeg begyndte at lede efter tofu kogebøger og jeg fandt..... ingenting! Jeg kiggede i alle bogbutikker jeg kom forbi i London, mens jeg boede der. Jeg downloadede endda nogle apps som lovede lækre tofu opskrifter, men jeg var ikke det mindste inspireret. Og der gik faktisk et par år før jeg fandt noget jeg virkeligt synes var godt. Men endeligt en dag, fandt jeg af en omvej, en super kogebog, som virkeligt inspirerede mig til at lave mad med tofu.
"HOW TO COOK YOUR LIFE"
Jeg downloadede en dag en dokumentarfilm der hed "How to cook your life", og den handlede om madlavning i et zen tempel i San Francisco. Og faktisk var det den film, der for alvor fik mig på sporet til at blive vegetar.
Kokken i dokumentaren hedder Edward Espe Brown, og i filmen deler han sine tanker om madlavning og zen. Og jeg blev ret glad, da jeg fandt ud af at han har skrevet en kogebog der hedder "The Complete Tassajara Cookbook" og jeg bestilte den straks. Tassajara er navnet på templet i San Fransico.
TASSAJARA
Og nu har jeg har lavet en del mad fra hans bog, og det bliver altid ekstremt lækkert. Så jeg har kigget lidt videre på amazon.co.uk og har fundet et par kogebøger mere, der er skrevet udfra det mad der serveres på Tassajara. De har skiftende kokke der, og flere af dem har skrevet bøger. Jeg er blevet ret vild med en der er skrevet af Karla Oliveira der hedder " Tassajara Cookbook -lunches, picnics & appetizers". Den er fyldt med lækre dips, virkeligt gode tofuopskrifter, småkageopskrifter og ideer til salater. Og det er faktisk den bog der for alvor lærte mig at lave mad med tofu. Den lærte mig at marinere det, blande det sammen med andre ingredienser på smarte måder og endda bruge det i salat dressing. Jeg bruger bogen så meget at nogle af siderne er klisteret sammen.
Så købte jeg også "Tassajara Dinners & Desserts" som er skrevet af Dale og Melissa Kent, som er en smule mere kompliceret mad. Men jeg kastede mig ud i at lave tofu "Dragon Balls" derfra til en aften jeg havde gæster, og alle elskede dem, også dem som aldrig havde spist tofu før. Der er også nogle superlækre supper i den, som jeg elsker at lave om vinteren.
Så jeg anbefaler kogebøgerne fra Tassajara af hele mit hjerte, og så selvom de er på engelsk og målene i "cups". De har inspireret mig til at lave mad jeg ikke kunne drømme om, og alle mine planer om at lave lækker tofumad er blevet opfyldt. Det er lækkert mad om man er vegetar eller ej.
Du kan klikke på de her links for at se bøgerne på amazon.co.uk og længere nede kan du se traileren til filmen "How To Cook Your Life".
Kærlig hilsen
Mette
www.mettemitchell.dk
"The Complete Tassajara Cookbook" af Edward Espe Brown
"Tassajara Cookbook -lunches, picnics & appetizers" af Karla Oliveira
"Tassajara Dinners & Desserts" af Dale og Melissa Kent
No comments:
Post a Comment