![]() |
Min hånd 10 timer efter forbrænding |
Enhver forbrænding skal tages alvorligt, og hvis man er forbrændt på et område der nogenlunde dækker størrelsen af huden på ens hånd, så skal man tage på skadestuen med det samme. Lige så skal enhver 3. grads forbrænding tages på skadestuen. Og er der tale om en større 2. grads behandling hvor der dannes blærer på huden, så bør man også overveje at tage en tur på skadestuen og få det kigget på.
Men det vigtigste råd omkring forbrændinger af enhver art, er naturligvis at det bliver nedkølet hurtigt og ligeså længe som patienten kan holde det ud. Og er der gået hul på huden, skal man bestræbe sig på at holde området så rent som muligt ligeså, enten ved at bruge rindende vand, eller ved simpelthen at dække området af med husholdningsfilm og et håndklæde eller lignende ovenpå, inden man køler med isposer eller hvad man nu har til rådighed. Først derefter kan man begynde at tænke på anden behandling.
Jeg havde 'fornøjelsen' af at pådrage mig en en lille 1. gradsforbrænding på min hånd i går aftes, så jeg kunne opleve 'min egen medicin'. Og det var heldigvis en god oplevelse.
![]() |
Så meget creme skal der være på, hele tiden. |
Jeg tog straks hånden under den kolde hane, og holdt den der så længe jeg kunne (det var ikke så længe). Derefter tog jeg den fantastiske "Burns Cream" fra Nelson's, som er et homøopatisk blandingsprodukt som er fantastisk til forbrændinger. Jeg lagde et tykt lag på. Min hud brændte og det gjorde meget ondt. Så jeg tog også det homøopatiske lægemiddle Hypericum, som er godt til de her smerter der kommer fra nerverne. Efter en 5-10 minutter var jeg smertefri. Min hud sugede cremen til sig, og smerten kom tilbage. Så jeg fik næsten brugt en helt tube creme og jeg måtte tage en 6-7 doser af Hypericum inden jeg gik i seng. Men her til morgen er jeg meget tilfreds med resultatet. Huden strammer en lille bitte smule, sikkert fordi der er noget væskedannelse bag huden. Og misfarvningen af huden er tydelig nok. Men jeg har ingen smerter overhovedet, nu bare 10 timer efter. Og det er ret heldigt, for jeg havde glædet mig til at lave en masse mad i weekenden. Og det havde jo været helt umuligt hvis hånden var blevet følsom overfor varme, som det så ofte er ved forbrændinger!
Og jeg har straks lagt en bestilling ind på mere af Nelson's Burns Cream, for jeg vil ikke være det foruden i min førstehjælpskasse nogensinde!
Kærlig hilsen,
Mette
www.mettemitchell.dk
No comments:
Post a Comment