Ræk mig saltet, jeg er så ked af det!

Da vi flyttede til Danmark, observerede jeg naturligvis min datter nøje for at se hvad der skete med hende. Jeg holdt øje med hende, stillede hende spørgsmål om hvordan hun havde det, og hvad hun syntes om dit og dat. Nogle gange ville hun ikke snakke, og nogle gange åbnede hun op ud af det blå. Det tror jeg alle forældre kender.

Og jeg kunne se at hun forandrede sig. Hun gik fra at være meget et 'Pulsatilla-barn', som er det meget søde barn, der også er lidt pylret og mor-syg til at være lidt mere hård og alvorlig udenpå efter hun blev tvunget til at gå over hendes egne grænser, ved at starte på en ny skole og skulle til at færdes på dansk blandt nye børn. Hun gik desuden fra aldrig at være tørstig til at være meget tørstig hele tiden.

UDVIKLING KRÆVER SIT BARN
Det var hårdt for hende og det var godt for hende. Jeg kunne se hun voksede lidt hver dag. Hun lærte hvordan skolen fungerer, hun fik nye venner, fandt nogle andre børn der taler engelsk, hun blev duks, hun lærte at cykle, var på skoleudflugt, til fødselsdag, byttede madder med de andre i klassen osv osv. Det hele var nyt for hende og det var udfordrende.

REAKTION
Jeg bemærkede også at hun blev ked af det om aftenen, lige inden hun skulle sove. Hun begyndte at græde og fortælle mig om ting der var sket som hun ikke brød sig om; nogen der ikke ville lege med hende og sådan noget. Jeg bemærkede også at hun blev meget vred når hun slog sig bare det mindste.

Alle de her små ting og hele vores situation, fik mig til at give hende en dosis af et homøopatisk lægemiddel der hedder Nat Mur. Det er lavet af noget så simpelt som bordsalt. Og det er et rigtigt godt lægemiddEL til når man er ked af det, men ikke rigtigt kommer af med det. Jeg gav det til hende en aften inden hun skulle sove. Og jeg skulle ikke vente længe på at se effekten af lægemidlet.

Den næste morgen i skolen, var den første gang hun ikke holdt læreren i hånden da jeg gik. Og dagen efter ville hun sige farvel ved cykelskuret og selv gå op. Og jeg tror hun er begyndt at nyde hendes nye frihed i skolen lidt mere nu hvor hun er blevet vant til rammerne. Hun er endda begyndt at snakke om at selv gå i skole om morgenen (så er det vidst mor der skal i behandling lidt først tror jeg!!)

Det kan godt være jeg giver hende en dosis mere, det må jeg lige se. Men vigtigst af alt er naturligvis omsorgen og tiden til at kunne snakke og grine. Og det vil altid være den bedste medicin!

Kærlig hilsen,
Mette

www.mettemitchell.dk

Opium & Mig

Det har været en tumult tid, de sidste mange måneder. Og både min datter og jeg har været utroligt pårvirkede af vores flytning tilbage til Danmark, at vi ikke bor sammen med far mere og så naturligis det store skoleskift og hele omvæltningen med sproget. Det med sproget har været et meget stort tema for min datter.

Men vi har også begge fået nogle utrolig gode homøopatiske lægemidler til at hjælpe os, som jeg gerne vil fortælle om her. Og jeg vil starte med at fortælle om det lægemiddle som jeg selv tog.

Kort tid efter at jeg var kommet tilbage til Danmark, mærkede jeg at jeg ikke sådan helt rigtigt var her. Jeg løb rundt og ordnede ting, pakkede ud, samlede møbler og hængte billeder op. Jeg kørte rundt og hentede ting, slæbte kasser og koordinerede leveringer. Og når jeg faldt i søvn om aftenen, så kunne jeg lige skimte nok ud min travlhed, til at se at jeg ikke var her, sådan rigtigt.

UDE I FREMTIDEN
Jeg kom også til at tænke på at de sidste måneder i jeg var i London havde jeg levet mere eller mindre ude i fremtiden, og beskæftiget mig med at købe en lejlighed i Århus og møbler og alt det der. Alt hvad jeg havde foretaget mig var foregået ude i fremtiden. Den fremtid jeg sad i nu, men som jeg ikke rigtigt var i alligevel. "Det kommer nok" tænkte jeg, "det kommer nok!"

MAVESMERTER OG TRAVLHED
Men så begyndte jeg at få nogle afsindige mavesmerter som altid dukkede op om natten. Det gjorde så ondt at jeg blev nødt til at stå op. Jeg greb sådan lidt i halvsøvne ud efter et lægemiddel der hedder Nux Vomica, bl.a. pga. tidspunktet som mavesmerterne kom på, men også fordi det er et lægemiddel man ofte bruger til meget travle mennesker. Og jeg havde godt nok travelt. Og det var som om at det hjalp lidt, smerterne forsvandt i hvert fald igen. Men det blev også ved med at komme tilbage. Hvilket er en god indikation af at man skal have fat i et andet lægemiddel.

ER JEG TIL STEDE?
Og det begyndte jeg at tænke over, og jeg vendte tilbage til den her følelse af at jeg ikke rigtigt var her. Og det ledte mig mod lægemidlet Opium. Det er et homøopatisk lægemiddle der en god chance for at man hiver frem på et tidspunkt, når man har en patient der er blevet misbrugt. Når man er blevet misbrugt, så har sindet den mulighed at ”forlade kroppen”, så misbruget ikke skal opleves direkte. Og det kan være svært så at finde tilbage igen, og man føler man går rundt i en omtåget tilstand. Lidt som om man har røget opium. Jeg var selvfølgelig ikke blevet misbrugt, men jeg følte mig omtåget og distanceret fra det hele. Opium bruges også til forstoppelse. Så uden at tænke mere over det, så tog jeg en homøopatisk Opium pille. Natten efter oplevede jeg en forværring af mine fysiske symptomer og fik simpelhen så ondt i maven igen, det var hæsligt. Men så stod jeg op om morgenen og gik på toilettet 5 (fem!) gange inden morgenmaden. Der var måske forklaringen på mine mavesmerter.

Efter en lille uge eller deromkring, så følte jeg også at jeg mere ankommet. Og jeg kunne begynde at se mig omkring i stuerne og med tilfredshed konstatere at det jeg havde udrette omtåget, passede mig ganske godt, og her kan jeg rigtigt godt lide at være. Når jeg kigger tilbage nu, på min første tid i Danmark, så kan jeg faktisk næsten ikke huske noget. Jeg kan naturligvis se alt hvad jeg har lavet, men jeg kan ikke huske hvordan jeg havde det. Så det er virkeligt rart at føle mig tilstede nu. Og ikke vågne op om natten med mavesmerter mere naturligvis. Jeg skal måske også lige tilføje at jeg sidenhen har lavet en leverflush, med god effekt, fået akupunktur og massage. Jeg synes at det lige nu er et godt tidspunkt at passe lidt bedre på mig selv, specielt nu min første vinter i Danmark står og venter lige om hjørnet!

Min næste blog kommer til at handle om det lægemiddel jeg gav min datter, som hjalp hende med at bearbejde denne store omvæltning i hendes liv (sammen med en masse kærlighed og omsorg naturligvis).

Kærlig hilsen,
Mette

www.mettemitchell.dk